Beskrivelse af de forskellige behandlinger jeg tilbyder
Akupunktur
Behandling med nåle (se forside). Her ligger man og hviler med nålene i 20-30min. Første behandling tager 1,5 time. Ca. 30 min med nålene samt en uddybende samtale om symptomer, sygehistorik, livsstil og mentale helbred samt journal oprettelse. Første behandling koster 500 kroner efterfølgende behandling 450 kroner.
Har du spørgsmål eller bekymring vedrørende nålene så ring og få en snak om hvilke nåle jeg bruger og hvordan de anvendes.
Fodakupressur
Behandling uden nåle, meget lignende zoneterapi. Her masseres hele foden med udgangspunkt i akupunkturens meridianer. Jeg kommer omkring hele foden men har fokus på evt. problemområder eller gener. Vi starter med et hurtigt fodbad og så skal man lægge sig rigtig godt tilrette, så hele kroppen kan slappe af under behandlingen. Behandlingen tager ca. 1 time og koster 450 kroner
Japansk lifting
Behandling uden nåle. Et alternativ til kosmetisk korrigerende behandlinger. Her masseres ansigtet med udgangspunkt i akupunkturens meridianer. Ansigtets muskler manipuleres ved hjælp af massage, akupressur og lymfedræning til at slappe af eller vågne op. Ligesom det tydeligt ses, når skuldrene afspændes og derved sænkes, kan det tydeligt ses i ansigtet, når de mange muskler afspændes. Her gentages behandlinger ca. 6 gange med ca. en uges mellemrum.
Derudover er japansk lifting den mest behagelige massage der findes. Samtlige af mine klienter meddeler, efter behandlingen, at det er det skønneste de nogen siden har prøvet. Det er wellness i 1. klasse. Ansigtets muskler arbejder hele døgnet og når ansigtet slapper af, forplanter det sig til hele kroppen.
Jeg stater med at rense huden og lægger en alge-mineral maske. Herefter begynder behandlingen med først hovedbunds massage, så den dybdegående massage efterfulgt af en fugtmaske. Efter dette befinder de fleste sig på et dybere bevidsthedsniveau, så for blidt af vende tilbage slutter jeg af med lidt fodmassage. Behandlingen tager 1,5 time og koster 550 kroner.
Ansigtsakupunktur, kæbespændinger
Der findes mere end 50 meridianpunkter i ansigtet, der alle kan hjælpe på at løsne omkring kæben. Vi vælger 8-12 punkter ud fra ømhed og spænding omkring kæbe og øre. Punkterne nåles med meget små tynde nåle specielt til ansigtsakupunktur. Ofte sættes også et par nåle på hænder/underarm for at optimerer behandlingen. Herefter masseres muskler omkring øjne, kinder, pande samt kæbens muskler i ansigtet og fra mundhulen. Massage af musklerne fra mundhulen forgår med handsker da jeg skal ind i musklen bagerst i mundens kindhule. Det er så utrolig rart at man hurtig glemmer at det måske først er lidt grænseoverskridende.
Da alle musklerne i ansigtet samarbejder, skal alle muskler aktiveres for at afhjælpe spændinger i kæben.
Massagen er med en mildt duftende olie der let optages i huden. Vi slutter med et par strækøvelse af mund og ansigt, så du bliver bedre til, selv at løsne muskelen i kæben. Behandlingen vare 1 time og koster 500 kroner.-
Gavekort
jeg har fundet de fineste små træ æsker og udskriver gerne gavekort på det ønskede beløb og pakker det fint ind.
Ophavsret ©